|
Vorupør er med sin beliggenhed i midten af Nationalpark Thy det optimale sted, når man taler om aktiv ferie!
Det tager vi nu op, og derfor søger vi partnere, der vil indgå i et koncept for "Udbud af oplevelser i Thy" og blive en del af tilbuddene hos Vorupør Adventure.
Aktiv ferie i Thy
Nationalpark Thy med de store vidder, klitheden og plantagerne samt havet og fjorden udgør et stor potentiale i forhold til "Aktiv ferie"
Vi søger:
Vi søger aktører indenfor mange genrer som. f.eks.
Ridning / udlejning af heste, cykeludlejning, vandring, klatring, naturvandring /naturvejledning, kano / kajak /surf eller kort sagt: alt indenfor aktiv fritid!
Naturen i Thy
Naturen i Thy byder på mange storslåede oplevelser, for den der har øje for det, og muligheden for at se krondyr og traner i nationalparken er vel noget af det ypperste, man kan opleve i Danmark.
Vi søger:
Natur- og fritidsvejledere, kompetente naturguider osv.
Smagen af Thy
I Thy finder man mange mindre lokale fødevareproducenter, som hver især har deres egen lille gårdbutik, hvor man finder mange fine specialiteter, og sammen med de store aktører som Tican, Thisted Bryghus og fiskeindustrien i Hanstholm leverer de til de lokale spisesteder, hvor kvaliteten også er i højsædet.
Dermed kan vi tilbyde de besøgende en totaloplevelse, som aldrig går i glemmebogen!
Partner søges:
Vi søger en partner, der har interesse i at være med til at koordinere og samle ovenstående tilbud med henblik på at kunne udbyde oplevelser af stort set enhver art.
Hvorfor Vorupør?
I Vorupør finder du et godt og positivt erhvervsmiljø, hvor samarbejde om erhvervsudvikling er i højsædet!
Byen har i mange år været den største turistmanget i Thisted Kommune, og med etableringen af Nationalpark Thy er potentialet for etablering af nye virksomheder optimalt!
Interesseret? - Kontakt os via info@vorupoeradventure.dk
Lidt om Vorupør:
Vorupør har bevaret præget af fiskerleje, samtidig med, at det er en driftig by med masser af aktivitet.
Vorupør er den største turistmagnet i Thisted Kommune, og byen har de senere år gennemgået en aktiv udviklingsproces, hvor erhvervsliv og bysamfundet som sådan har udviklet sig i meget positiv retning.
Du finder stadig de gamle kystbåde, der ligesom i flere generationer tilbage stadig landes direkte på kysten, hvor de trækkes ind med ophalerspillet.
De bruges nu om stunder til at sejle med lystfiskere, og da det er forhenværende fiskeskippere, der sejler dem, kan du være sikker på, at de finden fisken, hvis den er der.
Der er masser af jolle / pramfiskere, og du kan som regel gøre en god handel, hvis du går ned til dem, når de kommer ind med frisk fisk.
Den storslåede natur i Nationalpark Thy giver mange muligheder for oplevelser ud over det sædvanlige, og det er f.eks. et oplagt sted at afvikle firmature.
|